Vævede fugle af maxi akrylgarn med detaljer i filt
Varenr.: v15301
Væv en fugleflok med Fantasia akrylgarn maxi og lim hobbyfilt på som øjne, næb og vinger. Fuglene kan nemt væves på en hjemmelavet væv af et stykke pap omviklet med trendgarn.
Kreativ idé
Sådan gør du

1
Klip eller skær et stykke pap ud af en papkasse på fx 14 x 18 cm. Lav hakker i top og bund med 1 cm afstand. Vikl trendgarn (ekstra tyndt knyttegarn) om hakkerne, fx 13 tråde for og bag, som vist på billedet. Vikl ekstra tråd omkring første og sidste hak for at holde snorene stramme.

2
Væv op og ned med maxi akrylgarn trukket på en ryanål. Ved farveskift kan du vælge at hæfte enderne bagpå til sidst eller binde knuder i siden.

3
Klip trendtrådene af på midten af bagsiden. Bind små knuder på alle trådene i top og bund, så vævningen ikke skrider.

4
Foroven samles alle trådene med en knude.
Forneden deles trådene i to bundter, som også bindes med hver deres knude og fungerer som fuglens ben.

5
Øjne, næb og vinger klippes i hobbyfilt og limes på med tekstillim. En pind stikkes gennem benene, så fuglen sidder på pinden.
- Jeg handler som
- Privat inkl. moms
- b2b ekskl. moms
- Skole- & institution ekskl. moms
Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst