Meningsfuld kreativitet til dit hjem

Upcycling for en bæredygtig fremtid

Lad os sammen passe godt på vores jord og tage ansvar for en mere bæredygtig fremtid. Inden for den kreative verden er ”upcycling” et godt skridt i den rigtige retning, og derfor finder du her inspiration til selv at upcycle. Når du upcycler, så genbruger du noget eksisterende, som du gennem en kreativ proces giver et nyt udtryk. Det gør du fx ved at brodere på en jakke eller male en gammel vase, som får nyt liv og ny betydning for dig. På den måde forlænger du tingens levetid og sparer på jordens ressourcer.

Upcycling for en bæredygtig fremtid
Fri fragt kasse
Fri fragt ved 249 kr.
Levering er 1-3 hverdage
Levering er 1-3 hverdage

Brug vores inspiration til dine kreative projekter


Se udvalgte produkter


 

Den nye genbrugstrend

Vi lever i en tid, hvor ord som bæredygtig, genbrug og upcycling fylder mere og mere. Det seneste år er vi blevet tvunget til at tænke anderledes, når det kommer til jordens ressourcer. Dette har skabt en grøn bølge, hvor alt, der kan genbruges, skal genbruges - også på nyere og smartere måder! Denne trend er nu også kommet ind i vores kreative univers, og heldigvis er vi sprængfyldt med friske gør-det-selv-idéer, som viser dig, hvordan du giver dine eksisterende ting nyt liv. Både gammelt tøj og brugte brugsting kan nemt opkvalificeres og trylles smukkere, men det kræver både kreativitet og opfindsomhed. Vi kan hjælpe dig i gang med både idéer og de rigtige hobbymaterialer.

 

Upcycling af tøj

Klimakrisen inviterer os til at tænke i andre og mere bæredygtige baner, og derfor er upcycling også en ny måde at være kreativ på. Vi skal bruge det, vi allerede har – og gøre det endnu bedre, så vi kan bruge endnu længere! Se, det lyder jo ikke helt dårligt for kreative sjæle som os, der bare venter på det næste kreative gør-det-selv-projekt popper frem. Tag fx et kig i dit tøjskab, og gå på jagt efter gammelt denim såsom bukser og jakker. Du kan fx give dine slidte cowboybukser et helt nyt udtryk ved at trykke små blomster på med tekstilmaling. Eller forvandl den ældre cowboyjakke til en farverig og moderigtig jakke med japansk broderi. Dette er bare to af vores upcycling idéer, som ikke alene forlænger tøjets levetid, men som også får dit gamle tøj til at virke splinternyt. Du får altså, hvad der føles som to nye ting i tøjskabet, og du sparer samtidig vores fælles jord for ressourcer – det er da en win-win-situation!

 

Upcycling af brugsting

Trenden indenfor upcycling involverer ikke kun tøj, den involverer også brugsting såsom vaser, flasker og porcelæn. Dette gør den bæredygtige trend særlig populær indenfor boligindretning. Her kan man nemlig nemt og billigt dekorere sine eksisterende ting og give dem et helt nyt udtryk. Så giv den lokale genbrugsbutik et besøg, og gå på opdagelse efter ting, som bruges i dine bæredygtige gør-det-selv-idéer, eller se hvad du har stående i skabene derhjemme. Du kan fx give gammelt porcelæn nyt liv med glas og porcelænstusch - her kan både tallerkener, platter og fade nyde godt af dine små, håndtegnede illustrationer og motiver. Måske skal den gamle porcelænskål males med gule citroner og lysegrønne lime, så den kan være beholder for alle hjemmets citrusfrugter. Dine tomme flasker kan også upcycles på bedste vis. Dem kan du let forvandle til fine vaser med gips og mosaik, og bagefter kan de være stemningsgivende pynt i stuen, køkkenet eller soveværelset.    

 

Genbrug for store og små

Gør-det-selv-projekter fyldt med genbrug og bæredygtighed er den perfekte aktivitet for børnene. Saml jer omkring køkkenbordet, og begynd den kreative hyggetid, hvor I hjælper hinanden med at upcycle alverdens ting og sager. I kan fx bruge restmaterialer til at skabe en fortryllende landsby fyldt med pap-huse og pap-træer – en supergod og kreativ måde at genbruge ressourcer på. Samtidig får børnene en bedre forståelse af bæredygtighed og genbrug gennem de små gør-det-selv-projekter. At gå fra skrald til skat har dermed mange fordele, som gør det værd at blive mere bæredygtige sammen. Tag et kig på vores mange kreative projekter, og start jeres bæredygtige krea-rejse med det samme!

 

Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.