Bordkort

Bordkort er en uundværlig del af enhver stor fest. Kortene sørger for, at dine gæster kan finde hen til deres plads omkring bordet. Men de er også med til at sætte den rette stemning og skabe et flot udtryk. Derfor har vi hos Creativ Company samlet en masse kreative idéer til bordkort, som du frit kan hente inspiration fra. Alle opskrifter kommer med nemme og overskuelige vejledninger. Kig med og bliv inspireret.

 

>

{{ totalCount }} varer

>
{{ $t('You have seen %1 of %2 items').replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Skab unikke og personlige bordkort til festen

Et bordkort kan fungere som et lille visitkort og være et minde fra festen, som gæsterne kan putte i lommen for at tage med hjem. Kortet er en af de små ting, der overlever selv den vildeste fest. Men dine gæster får endnu mere lyst til at gemme på mindet, hvis du gør dig umage med at lave nogle flotte og personlige af slagsen.

Du har fri leg, når det kommer til designet af bordkort. Men der er dog ét krav, som er at kortet skal indeholde gæstens navn. Herfra kan du dekorere, så kortene bliver både personlige og unikke, og hvor de kommer til at pryde bordene på smukkeste vis.

Design bordkort efter festens tema og stil

Når du vil lave flotte bordkort til din fest, skal du først og fremmest tænke over det dekorative udtryk. Her er det dine naturlige præferencer, der spiller ind, men det er også vigtigt at designe nogle flotte kort, som passer til netop din fest.

Der er stor forskel på et bryllup og en konfirmation, ligesom der er det på en barnedåb og en 50-års fødselsdag. Derfor er det en god idé at tage udgangspunkt i dit arrangement, når der skal designes bordkort, hvor du kan lade dig inspirere af tema, hovedperson og lignende.

Her hos Creativ Company har vi strikket en masse kreative opskrifter sammen. Du finder idéer og inspiration til både konfirmationen, bryllupsbordkort, samt til andre store begivenheder, hvor du gerne vil gøre noget ekstra ud af at lave smukt og personligt bordpynt.

Inspiration: Fantastiske ideer til bordkort

Et bordkort behøves ikke blot være en lille seddel med gæstens navn på. Du har rig mulighed for at gøre det hele lidt mere specielt og personligt, og hvor kortene bliver en større del af bordpyntet, som går i flot samspil med andet dekoration. Herunder har vi samlet tre konkrete ideer, du kan finde inspiration i:

  1. Brug naturlige elementer: Ting som små sten, blade eller træskiver kan skabe en organisk følelse og bringe naturen ind i borddækningen. Du kan skrive gæsternes navne med en permanent marker for en rustik og elegant finish.
  2. Tilføj et personligt touch: Giv kortene et personligt twist ved at tilføje en lille detalje, der afspejler din personlige stil eller hobby. Hvis du elsker musik, kan du tilføje en lille node eller et sangcitat på hvert kort. Hvis du derimod er madentusiast, kan du skrive din yndlingsopskrift eller et madrelateret citat.
  3. Brug forskellige farver: Skab blikfang ved at bruge farver på kortene. Du kan bruge en farvepalet, der passer til dit tema, eller du kan bruge forskellige farver på hver enkelt gæsts bordkort for at skabe et farverigt og festligt look.

Mulighederne er med andre ord mange, når det kommer til bordkort. Netop derfor har vi samlet en masse gode idéer, som du kan finde inspiration i. Her finder du idéer til stilrene og simple kort, som er nemme at lave. Men du finder også mere komplicerede opskrifter, som kræver ekstra fingerfærdighed, og som tager udgangspunkt i forskellige typer af materialer.

Udforsk de spændende materialer hos Creativ Company

Når du går i gang med at designe flotte kort, skal du naturligvis også bruge nogle materialer. Det er noget, vi gerne vil hjælpe dig med her hos Creativ Company, hvor du finder alt i papir og karton, perler, tuscher samt meget andet.

Når du læser med i en af vores inspirationsidéer, har vi gjort indkøb af materialer nemt og overskueligt. Nederst ved hver opskrift ser du en liste af de ting, du skal bruge til projektet. På den måde kan du lynhurtigt komme i gang, så bordkort kan krydses af forberedelseslisten.

FAQ om bordkort

Hvor sætter man bordkort?

Et bordkort skal ligge placeret på bordet, hvor gæsten skal sidde. Der skal ligge et kort ved hver kuvert, så alle gæster ved, hvor de har plads. Du kan både lægge det direkte på bordet, placere det på tallerkenen eller sågar lade det stå på toppen af et af glassene.

Hvordan laver man selv bordkort?

Der findes nærmest ingen begrænsninger for, hvordan du kan designe og dekorere dine egne bordkort. Du kan lave dem af materialer som papir, sten og træ, og du kan dekorere kortene på lige netop den måde, du ønsker, og som passer til din begivenhed.

Hvad skal der stå på et bordkort?

Du har stort set frie hænder, når det kommer til at lave bordkort, men én ting kan du ikke slippe udenom: Du skal skrive gæstens navn på kortet. Du kan også overveje at skrive begivenheden på kortet såsom ’Sørens 50-års fødselsdag’ samt datoen, så dine gæster for altid kan huske, hvor de har de flotte bordkort fra.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.