CChobby Blog
  • Sæson
    • Alle Halloween Jul Påske
      Jul

      Lav selv juletræspynt med disse 9 skønne idéer

      8. oktober 2019

      Jul

      DIY julepynt: lav traditionsfyldt julepynt med nye teknikker

      5. september 2019

      Jul

      Nyt til årets hjemmelavede julepynt 2019

      2. september 2019

      Håndarbejde

      Fordyb dig i hæklet julepynt og julestrik

      19. august 2019

      Papir og karton

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Børnekrea

      Kreative idéer til julehygge, der samler hele familien

      26. oktober 2018

      Jul

      Årets juleklip: 7 skønne idéer til hjemmelavet julepynt

      11. oktober 2018

      Håndarbejde

      Sådan laver du selv en nissehue – 3…

      5. oktober 2018

      Halloween

      Kreativ halloween – gør efteråret uhyggeligt hyggelig

      2. oktober 2018

      Halloween

      Skønne græskar til din kreative halloween (med tips…

      25. juli 2018

      Jul

      Lav selv juletræspynt med disse 9 skønne idéer

      8. oktober 2019

      Jul

      DIY julepynt: lav traditionsfyldt julepynt med nye teknikker

      5. september 2019

      Jul

      Nyt til årets hjemmelavede julepynt 2019

      2. september 2019

      Jul

      Fordyb dig i hæklet julepynt og julestrik

      19. august 2019

      Jul

      Kreative idéer til julehygge, der samler hele familien

      26. oktober 2018

      Jul

      Årets juleklip: 7 skønne idéer til hjemmelavet julepynt

      11. oktober 2018

      Jul

      Sådan laver du selv en nissehue – 3…

      5. oktober 2018

      Jul

      Nyheder til din hjemmelavede julepynt 2018

      20. september 2018

      Påske

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Påske

      10 idéer til din kreative påske

      2. marts 2018

      Påske

      Påskeæg på 10 måder

      27. februar 2018

      Påske

      Pynt op med nyheder til påske

      20. februar 2018

  • Bolig
  • Børnekrea
  • Dekoration
    • Mal
  • Fester
  • Godt i gang
  • Håndarbejde
  • Papir og karton
  • Smykker
  • Webshop
CChobby Blog
  • Sæson
    • Alle Halloween Jul Påske
      Jul

      Lav selv juletræspynt med disse 9 skønne idéer

      8. oktober 2019

      Jul

      DIY julepynt: lav traditionsfyldt julepynt med nye teknikker

      5. september 2019

      Jul

      Nyt til årets hjemmelavede julepynt 2019

      2. september 2019

      Håndarbejde

      Fordyb dig i hæklet julepynt og julestrik

      19. august 2019

      Papir og karton

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Børnekrea

      Kreative idéer til julehygge, der samler hele familien

      26. oktober 2018

      Jul

      Årets juleklip: 7 skønne idéer til hjemmelavet julepynt

      11. oktober 2018

      Håndarbejde

      Sådan laver du selv en nissehue – 3…

      5. oktober 2018

      Halloween

      Kreativ halloween – gør efteråret uhyggeligt hyggelig

      2. oktober 2018

      Halloween

      Skønne græskar til din kreative halloween (med tips…

      25. juli 2018

      Jul

      Lav selv juletræspynt med disse 9 skønne idéer

      8. oktober 2019

      Jul

      DIY julepynt: lav traditionsfyldt julepynt med nye teknikker

      5. september 2019

      Jul

      Nyt til årets hjemmelavede julepynt 2019

      2. september 2019

      Jul

      Fordyb dig i hæklet julepynt og julestrik

      19. august 2019

      Jul

      Kreative idéer til julehygge, der samler hele familien

      26. oktober 2018

      Jul

      Årets juleklip: 7 skønne idéer til hjemmelavet julepynt

      11. oktober 2018

      Jul

      Sådan laver du selv en nissehue – 3…

      5. oktober 2018

      Jul

      Nyheder til din hjemmelavede julepynt 2018

      20. september 2018

      Påske

      Kreative gækkebreve og påskeklip, du ikke må gå…

      21. februar 2019

      Påske

      10 idéer til din kreative påske

      2. marts 2018

      Påske

      Påskeæg på 10 måder

      27. februar 2018

      Påske

      Pynt op med nyheder til påske

      20. februar 2018

  • Bolig
  • Børnekrea
  • Dekoration
    • Mal
  • Fester
  • Godt i gang
  • Håndarbejde
  • Papir og karton
  • Smykker
  • Webshop
Godt i gangHåndarbejde

Strik for begyndere: lær at strikke med videoer

17. juni 2019
Strik for begyndere: lær at strikke med videoer

Strik er et populært håndarbejde, hvor de fleste kan være med. Du kan også.

Hobbyen strækker sig på tværs af generationer, og mange bruger strik som afslapning og afkobling i hverdagen. Mulighederne for kreativ udfoldelse er uendelige, for når du strikker, kan du nemlig lave et hav af forskellige ting med lækkert garn, sjove strikketeknikker og udfordrende strikkeopskrifter – alt efter dit niveau.

Har du lyst til at lære at strikke? Så lad os lære det sammen.

Jeg er nemlig lige så ny inden for strik, som du formodentligt er, men jeg har allieret mig med et par strikkekyndige kolleger. De har hjulpet mig med gode råd, videoguides og forklaringer, som jeg i dette blogindlæg vil give videre til dig.

Så når du læser videre, kan du:

  • komme godt i gang med at strikke med vejledning til materialer
  • se videoer, som hjælper dig med udvalgte strikketeknikker
  • få 3 strikkeidéer med gratis strikkeopskrifter for begyndere

Du kan også klikke her for at se flere strikketeknikker, som dog ikke alle er for begyndere. Der er både teknikker som patentstrik, Fair Isle strik og gobelinstrik, ligesom du kan lære at strikke med perler.

Vil du også lære at hækle? Så kan du læse blogindlægget “Lær at hækle” her.

Kom godt i gang med strik

Det kan være lidt svært for en nybegynder at finde rundt i den store strikkejungle af garn, pinde og tilbehør.

Men det eneste du egentligt har brug for, når du vil i gang med at lære at strikke, er et par strikkepinde og noget garn. Og så er det ellers bare at tage én maske ad gangen.

Herunder får du en gennemgang af de forskellige materialer, du kan få brug for, når du skal lære at strikke.

Strikkepinde

Strikkepinde fås i flere udformninger, i mange størrelser og til forskellige formål.

Når du skal vælge størrelsen på pindene, skal du altid kigge på det udvalgte garns banderole – det står nemlig angivet på garnets emballage, hvilken str. pind, garnet skal bruges med. Dog kan en strikkeopskrift kræve noget andet.

3 slags strikkepinde: strømpepinde – rundpinde – jumperpinde

Jumperpinde: Strikkepindene med en lille knop i den ene ende er måske den mest almindelige strikkepind. Du bruger dem, når du strikker frem og tilbage, som du gør, når du stadig er ved at lære de enkelte teknikker. Det er desuden en god idé at vælge disse pinde med den lille ‘stopklods’, når du er nybegynder, fordi du ikke risikerer pludseligt at tabe maskerne i enderne midt i dit arbejde. Brug fingrene som stopklodser i toppen.

Rundpinde: De to strikkepinde, der er forbundet med et plastkabel, bruger du primært, når du skal strikke rundt – fx en hue eller halskanter til striktrøjer. Men du kan også bruge rundpinde, når du strikker frem og tilbage, for heller ikke her risikerer du, at maskerne falder af i enderne. Du skal være opmærksom på, at rundpindene fås i flere længder såvel som tykkelser.

Strømpepinde: Som navnet antyder, er disse korte strikkepinde særligt egnet til at lave strikkede sokker, hvor du bruger 3-5 pinde ad gangen. Du kan også bruge dem til andre små strikkeprojekter, fx små ærmer, hvor du skal strikke rundt. Du skal dog passe på, at du ikke taber maskerne i enderne, da pindene er kortere end de andre slags.

Se et stort udvalg af strikkepinde her, prøv dig frem og vælg dem, der passer bedst til dig.

Tip til dine strikkepinde: Det er en god idé at vælge så glatte strikkepinde som muligt, så garnet nemt kan glide på pindene, fx af metal eller glat bambus. Det kan også hjælpe at vaske dine strikkepinde med lidt sulfo, inden du går i gang.

Garn

Hvilket garn du skal vælge, er lidt svært at svare på. Der findes mange forskellige kvaliteter og farver (som du kan se her), og dit valg afhænger både af, hvad du skal strikke og af din personlige smag.

Vælg dit yndlingsgarn – her ses Melbourne uldgarn

Garn af bomuld: Denne type strikkegarn er et godt udgangspunkt for dig, der er begynder i strik. Bomuldsgarn er blødt, slidstærkt og nemt at arbejde med, og du kan bruge det til de fleste strikkeprojekter. Det er fx meget populært – og rimelig ligetil for en begynder – at hækle og strikke karklude af bomuldsgarn. Efterfølgende kan dit strik vaskes ved 40°C.

Garn af uld: Du kan også starte med en uldgarn, som fås i mange afskygninger.

  • Babygarn af 100% australsk merinould er et tyndt uldgarn, der er velegnet til mindre projekter. Det er meget blødt, så det egner sig ekstra godt til beklædning til de mindste. Vores babygarn er desuden superwash, hvilket betyder at du kan vaske det på uldprogram i vaskemaskinen.
  • Melbourne uldgarn af 100% uld er et lidt tykkere garn, der er velegnet til lunt strik og projekter, som skal filtes. Det krymper nemlig i vaskemaskinen, hvilket giver den filtede effekt.
  • Sydney uldgarn er et kraftigt 100% uldgarn, som giver et godt varmt resultat. Det kraftige garn er lidt grovere i tråden, hvilket giver sjove, uens effekter på det, du strikker og filter med det. Vær opmærksom på uldgarnets særlige vaskeanvisninger, du finder på banderolen.

Strømpegarn: Ligesom du kan få særlige strømpepinde, kan du også få strømpegarn, der er særligt velegnet til fremstilling af sokker. Det er nemlig ekstra slidstærkt, så det kan tåle daglig brug, og du kan vaske det ved 30°C.

Garn af polyacryl: Du kender måske bedst akrylgarn fra din barndom, hvor du nok har lavet pomponer eller andet småpynt med det. Men du kan også sagtens bruge akrylgarn til dine strikkeprojekter. Det bløde garn fås i mange flotte og klare farver, og det tåler vask ved 40°C.

Når du er ved at have taget på dine strikketeknikker, kan du også prøve det bløde stofgarn, som fås i en båndudgave og en spaghettivariant, eller det sjove XL kæmpegarn, som du kan få i en manga-version af polyacryl og den ekstra kraftige mega-udgave af polyacryl/uld.

Øvrigt tilbehør

Strikkenål
Maskemarkør

Du får brug for en strikkenål, når du er færdig med dit strikkearbejde, og du skal hæfte de løse ender af garnet. Strikkenålen skal du også bruge, når du strikker figurer, trøjer, strømper eller andet, hvor flere lapper skal syes sammen. Denne særlige nål har et praktisk stort nåleøje, som du nemt kan få garnet igennem.

Du finder strikkenålen her.

Maskemarkøren bruger du, når du har brug for at holde styr på de forskellige masker. Det kan være, at du skal skifte strikketeknik ved hver 15. række eller at du skal strikke med flere farver garn efter et mønster. Og med en maskemarkør slipper du for hele tiden at skulle tælle maskerne.

Få fat i de små, farvestrålende maskemarkører her.

Denne fine garnskål af træ hjælper til, at dit garnnøgle ikke drøner rundt på hele stuegulvet, når du strikker. Den er både praktisk og flot at have stående fremme der, hvor du er kreativ med garn.

Og så kan du sætte dit personlige præg på skålen ved fx at dekorere den med Plus Color tuscher, som du kan lave smukke detaljer med.

Lær at strikke med video

Sidder du klar med strikkepind og garn?

Så lad os tage hul på de forskellige grundteknikker, du skal lære.

Bemærk at de enkelte teknikker kan laves på flere måder. Videoerne i dette blogindlæg viser en udvalgt fremgangsmåde, som en nybegynder (ligesom du og jeg) sagtens kan lære.

Så måske har du engang lært at slå masker op på en anden måde, end du ser her, og måske laver din mor udtagningerne anderledes, men det er en smags- og vanesag.

Sådan slår du masker op

Først og fremmest skal du lære at slå en maske op. Antallet af masker du skal slå op, afhænger af, hvor bredt dit strikkearbejde skal være.

Hvis dette er din allerførste prøve, vil jeg anbefale at slå 10-15 masker op, som du kan strikke i på de efterfølgende pinde. Det er min erfaring, at der skal en del firkantede lapper af denne slags til, når du stadig er i absolut nybegynder fasen.

Tip: Sørg for at lave løkken et godt stykke inde på den løse, afklippede tråd. Det er tråden, som ligger hen over tommelfingeren som vist i videoen.

Er denne tråd for kort, risikerer du nemlig at måtte pille alle maskerne op igen, fordi du ikke har garn nok til at slå det antal masker op, som din opskrift kræver. Og det er surt at pille op, selvom det ikke rigtigt kan undgås i starten.

Sådan strikker du retstrik

Retstrik er en af de mest almindelige strikketeknikker, og det er helt klart her, jeg vil anbefale dig at starte.

Se godt efter i videoen. I starten skal du måske bruge lidt ekstra tid på at få strikkepinden ind i den rigtige maske og få hentet tråden korrekt, men der går ikke lang tid, før dette flyder.

Øvelse gør mester, som man siger. Og hvis du strikker et par lapper med retmasker, kommer der ikke til at gå længe, før du sidder med en følelse af at kunne strikke.

Og så er du klar til at gå videre til vrangmaskerne.

Sådan strikker du vrangmasker

Vrangmasker er også en af grundteknikkerne, som du bør lære.

De er lidt sværere end retmasker, og de første masker i vrangstrik kan godt drille, men du må ikke give op.

For når du mestrer at strikke retmasker og vrangmasker, kan du nemlig kaste dig ud i mange andre strikketeknikker, der egner sig til strik for begyndere. Flere af dem finder du længere nede i indlægget.

Sådan lukker du af i strik

For at kunne gøre dit strikkede arbejde færdigt, skal du lære at lukke maskerne af.

Her strikker du først to retmasker på den sidste pind, hvorefter du laver en lukning med den første maske. Det skal du gentage, indtil alle maskerne er lukket af, og arbejdet er færdigt.

Til slut skal du hæfte de løse ender på bagsiden med din strikkenål, så maskerne ikke kan løbe.

Sådan laver du indtagninger i strik

Når du har slået masker op, og du strikker derudad, kan du få brug for at snævre arbejdet ind.

Ved at lave indtagninger får du færre masker på pinden, og dit strikkearbejde bliver derfor smallere.

I videoen herover laves indtagningerne kun i hver af de yderste masker på hver anden pind på retsiden (forsiden). De laves altså ikke på vrangsiden, hvor der strikkes almindeligt med det antal masker, der er.

Du kan også skulle lave indtagninger fordelt rundt på arbejdet, hvis du fx strikker en halskant til en trøje. Vær altid opmærksom på, hvad der står i opskriften.

Sådan laver du udtagninger i strik

Modsat indtagninger – gør udtagninger dit arbejde bredere.

Når du laver udtagninger i strik, starter du med et lille antal masker, som du bygger ud ved at tilføre masker til dit arbejde i kanten eller fordelt rundt på arbejdet.

I videoen herover ses udtagningerne med en ekstra maske i hver ende af pinden, og kun på hver anden pind. De øvrige pinde strikkes almindeligt.

Sådan strikker du glatstrik

Glatstrik er en af de sjove teknikker, du kan kaste dig ud i, når du har styr på ret- og vrangmaskerne.

Du skal nemlig skiftevis strikke en pind ret og en pind vrang, indtil du har opnået den ønskede længde.

Som navnet antyder, får du med glatstrik en helt glat forside, som du kan se i videoen.

Sådan laver du ribstrik

Ribstrik kender du måske bedst fra striktøjer og sokker med et elastisk kantstykke.

Det ser lidt kompliceret ud, men i virkeligheden består ribstrik også kun af ret- og vrangmasker.

Her skal du skifte mellem de to masker på samme pind, så du først laver en retmaske, så en vrangmaske og så fremdeles. På næste pind fortsætter du mønstret, hvor du strikker en retmaske i en retmaske, og en vrangmaske i en vrangmaske.

Sådan strikker du perlestrik

Og når du kan strikke ribstrik, kan du også strikke perlestrik.

Teknikken er i princippet det samme – du skal bare lave maskerne forskudt. Det vil sige, at du skal strikke en retmaske i hver vrangmaske, og en vrangmaske i hver retmaske. Så popper de små ‘perler’ frem i mønstret på dit strikkede arbejde.

Jeg er selv ret vild med denne teknik, fordi det ikke er særlig svært at opnå et resultat, som ser ret skønt ud.

Strik med gratis strikkeopskrifter for begyndere

Slå 32 m op på strømpepind nr. 4 og strik et rundt rør m. perlestrik; 1r , 1v som forskydes over hinanden i 18 omg. Luk af.

Nogle strikkeopskrifter kan lyde som ren volapyk, første gang du læser dem. Ovenstående citat er et udsnit af denne strikkeopskrift, og jeg skulle læse det langsomt et par gange, før jeg virkeligt forstod fremgangsmåden.

Når du kaster dig ud i at strikke efter opskrifter, kan det være en god idé at starte helt enkelt. Herunder finder du 3 nemme strikkeopskrifter for en begynder, som jeg har udvalgt særligt til dig, der stadig er ved at lære at strikke.

Begynder idé 1: Strikket grydelap af tubegarn

Strik for begyndere: lær at strikke med gratis strikkeopskrifter og video

Grydelap af tubegarn

Denne idé var det første rigtige strikkeprojekt, jeg selv kom i mål med – foruden alle de mange små prøve-lapper, jeg har strikket undervejs.

Grydelappen er et overskueligt og nemt projekt, fordi du kun skal mestre at slå masker op, strikke retstrik og at lukke af. Du laver den på jumperpinde eller rundpinde med det lidt tykke stofgarn, så det er en fordel at have øvet sig godt på grundteknikkerne.

Men jeg vil vove at påstå, at du sagtens kan gå i gang med strikkede grydelapper allerede nu.

Begynder idé 2: Strikkede påskeæg

Strikkede påskeæg

Det er populært at strikke pynt til højtider såsom jul og påske, og du må gerne gøre det året rundt, hvis du har lyst.

Disse påskeæg er strikket af Melbourne uldgarn på almindelige jumperpinde. Du laver dem med en lille retstrikket firkant, som du syer sammen omkring et æg af plast. Herefter valker/filter du kreationen i vaskemaskinen ved 60°C, så det endelige udtryk bliver mere tæt og fast.

Begynder idé 3: Strikket babytæppe

Strik for begyndere: lær at strikke med gratis strikkeopskrifter og video

Strikket babytæppe

Strik til baby er en populær aktivitet, som mange kaster sig ud i. Du kan allerede nu lave dette babytæppe, som du strikker med babygarn på rundpinde. Men du skal væbne dig med tålmodighed.

Opskriften, som du finder som en pdf på denne side, er lige ud ad landevejen, selvom den ved første øjekast kan se lidt avanceret ud. Bare du tager ét afsnit ad gangen, så skal det nok gå godt.

Tip: Til denne strikkeopskrift skal du bruge flere garnnøgler, men hvordan skifter du fra ét garnnøgle til det næste, tænker du måske? Du skal sørge for at stoppe med at strikke med det første nøgle garn, når der er ca. 7-10 cm tilbage af garnet. Her skal du begynde at strikke med det næste garnnøgle, og så skal du bagefter hæfte de løse ender fast på bagsiden.

Derfor bliver du vild med strik

Strik er et populært håndarbejde, der strækker sig på tværs af generationer. Og nu kan du også udfolde din kreativitet med lækkert garn, sjove strikketeknikker og udfordrende strikkeopskrifter.

Husk at øvelse og vedholdenhed er vejen frem, når du vil lære at strikke. Kommer du i tvivl om, hvordan du laver en af teknikkerne, er du velkommen til at vende tilbage til blogindlægget her.

Her kan du nemlig altid:

  • komme godt i gang med at strikke med vejledning til materialer
  • se videoer, som hjælper dig med udvalgte strikketeknikker
  • få 3 strikkeidéer med gratis strikkeopskrifter for begyndere

Er du klar til endnu flere strikketeknikker, kan du klikke her. Her finder du både strikketeknikkerne på begynderniveau og teknikker som patentstrik, Fair Isle strik og gobelinstrik, ligesom du kan lære at strikke med perler.

Rigtig god strikkelyst.

2 Kommentarer
0
Facebook Pinterest
mm

Bianca Hagenstjerne

Biancas hverdag har altid været fyldt med kreativitet. Som lille gik hun på billedskole i sin fritid, og i dag er hun stadig vild med at udforske nye materialer og kreative teknikker. Biancas begejstring for kreativitet kan du selv opleve og blive inspireret af her på bloggen.

forrige indlæg

Sådan bliver din ferie med børn sjov og kreativ

næste indlæg

Lad læderpapir blive din nye favorit

Dette kunne også være noget for dig

Sådan skaber du wow-effekt med folie

8. februar 2019

Lær at hækle: En begynderguide til dig

25. juni 2018

Kreative idéer til dig, der ikke kan undvære...

25. september 2019

Sæt tempoet ned med din bullet journal og...

3. april 2019

Hjemmelavede bolcher for begyndere

8. december 2017

Fordyb dig i hæklet julepynt og julestrik

19. august 2019

Den store guide til garn – hvad skal...

13. august 2019

Kreativitet med garn i store dimensioner: XL kæmpe...

15. juni 2018

Sådan laver du selv en nissehue – 3...

5. oktober 2018

Lav hæklet julepynt – 9 skønne idéer

9. oktober 2017

2 Kommentarer

Kirsten Vinther Schmidt Poulsen 4. juli 2019 - 20:31

Super god guide, der er nem at gå til og nem at forstå.

Svar
mm
Bianca Hagenstjerne 8. juli 2019 - 7:23

Tak for din kommentar, Kirsten. Det er rigtig dejligt at høre 🙂
Mvh. Bianca

Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Populære Indlæg

  • Lav hæklet julepynt – 9 skønne idéer

    9. oktober 2017
  • Sådan laver du flettede julestjerner – og 7 andre idéer med stjernestrimler

    10. september 2017
  • 9 favoritter til juleklip for voksne (og uundværlige tips)

    21. september 2017

Seneste indlæg

  • Lav selv juletræspynt med disse 9 skønne idéer

    8. oktober 2019
  • Kreative idéer til dig, der ikke kan undvære garn

    25. september 2019
  • DIY julepynt: lav traditionsfyldt julepynt med nye teknikker

    5. september 2019
  • Nyt til årets hjemmelavede julepynt 2019

    2. september 2019
  • Slip fantasien løs med dekoration på træ

    23. august 2019

Instagram

Pinterest

@cchobby

Sociale medier

Facebook Instagram Pinterest

Instagram

Instagram requires authorization to view a user profile. Use autorized account in widget settings
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube

Creativ Company | Rasmus Færchs Vej 23 | 7500 Holstebro | 96 13 30 10 | mail@cchobby.dk
© 2017 Creativ Company - Alle rettigheder forbeholdes

  • daDansk
  • svSvenska
  • nbNorsk
  • nlNederlands