Armbånd af rocaiperler, facetperler og kvaste
Varenummer:
v14234
Armbånd af rocaiperler, facetperler og kvaste
Varenummer:
v14234
De viste armbånd er hver lavet af smykkewire, hvorpå et mix af rocaiperler og facetperler er trukket. Som ekstra pynt er kvaste lavet af merceriseret bomuldsgarn og sat på. Låsen er en karabinhage, pyntet med vedhæng.
Kreativ idé

Sådan gør du

1.
Rocaiperler og facetperler efter smag trækkes på et stykke smykkewire. I dette eksempel med længden 35 cm.

2.
En lille wireklemme trækkes på. Rundt om en O-ring trækkes wiren herefter ned igennem wireklemmen. Stram til - tæt ved O-ringen - og tryk wireklemmen fast med en fladtang for at fæstne.

3.
Kvast: Merceriseret bomuldsgarn vikles flere gange om et stykke pap el. lign. i højden, 2 cm.

4.
Beviklingen tages af pappet og monteres i en åbnet O-ring, der herefter lukkes ved hjælp af to tænger.

5.
Den ene af de to lange ender trækkes op og vikles rundt om bundtet, tæt ved O-ringen. Bind den herefter til den anden ende med en knude. De to ender klippes til sammen med bundtet, der herefter klippes op.

6.
Kvasten sættes på armbåndet, inden dette lukkes. Som afslutning trækkes en wireklemme og en karapbinhage på (samme princip som under trin 2). Stram wiren, til perlerne ligger tæt, hvorefter wireklemmen trykkes flad/fast.

7.
Som forlænger og ekstra pynt til armbåndet laves en lille kæde af O-ringe, der åbnes, sættes sammen og lukkes. Yderst monteres et lille vedhæng, og den færdige kæde isættes modsat karabinhagen.

Eksempel
-

Eksempel
-