Forskning har bevist, at fantasi og kreativitet styrker børns intellektuelle udvikling!
Der er f.eks. matematik i at sætte perler på snor i et mønster efter form, farve og tilpasset længde.

Alle ideer har pædagogisk afsæt i, hvilket læringsmæssigt udbytte børnene kan få, afhængig af alder, udover oplevelsen og et godt resultat!

Faglig erfaring med kreativ læring

Er du lærer eller pædagog for børn i alderen, 3 til 11 år? Så vil det måske interessere dig, hvad andre fagfolk har erfaret, når de konkret har arbejdet med Kreativ Læring.  – Her finder du deres dokumentation og evaluering på forskellige, intelligensstimulerende aktiviteter med kreative materialer.

Kilden til Kreativ Læring

Teoretisk måles intelligens ikke bare på kapaciteten af intellektuel forståelse. Intelligens er et langt bredere begreb, der både omfatter dannelse, selvforståelse,
social kompetence, evnen til at opfatte, huske, tilpasse sig, resonere, klassificere, filosofere osv. Herudfra
påpeger vores kilde til Kreativ Læring, Jørn Martin Steenhold, at ti intelligenser faktisk kan stimuleres hos 3-11 årige børn gennem
kreative projekter.

1

Billedklog

(rumlig viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at opfatte, erkende og udtrykke sig om den rumlige, konkrete verden.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at opfatte, erkende og udtrykke sig om den  rumlige, konkrete verden.

Sker ved: At arbejde med modellering, mosaik, lysfremstilling, tilstøbning, slikfremstilling, gips og papmaché.

 

2

Livsklog

(eksistentiel viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at erkende, at livet og tilværelsen er forskellig fra barn til barn.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at erkende, at livet og tilværelsen er forskellig fra barn til barn.

Sker ved: At tegne, male og fremstille billeder og dokumentationsmaterialer, som kan bevise, hvad de har fået af ny viden, og hvad de oplever og opdager.

3

Fornemmeklog

(intuitiv viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at forudse et  reaktionsmønster.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at fornemme, hvad der (måske) vil ske, og ved at tankelæse og tænke synkront.

Sker ved: At eksperimentere med nye, kreative materialer At gå nysgerrigt på opdagelse i naturen, indsamle ting og genstande – og lime, tape, anvende lak og farver på nye måder.

4

Jeg-klog

(personlig viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner for at få selvindsigt og turde træffe egne valg, selvom omgivelserne mener noget andet.

Styrkes ved: Aktiviteter, hvor børnene skal brug deres selvindsigt, evnen til at handle og tage personlige beslutninger i overensstemmelse med omgivelserne. 

Sker ved: At benytte mange forskellige materialer, farver, papir, karton, perler, akvarel, smykkedele, hvorved de kan vise og udstille noget, de selv har fremstillet og derved udtrykker deres personlige stil.

5

Kropsklog

(krops-kinæstetisk viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal anvende deres krop og muskelstyrke til at udtrykke ideer og følelser.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal anvende deres fysionomi, fysiske styrke og krop til at udtrykke ideer og følelser. 

Sker ved: Fingermaling, aftryk af hænder og fødder, maling og dekorering af skillevægge og kulisser, tegninger og motiver på store flader, fremstilling af store collager og skulpturer – og når de bruger værktøj.

6

Musikklog

(musikalsk viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at opfatte og udtrykke stemninger – fx i farve, form og rytme – gennem lyde og melodier.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier. 

Sker ved: At lytte til musik, klange og lyde og bruge farver, akrylmaling, lak, lim og akvarel til at gengive  musikkens skønhed. At blive musisk inspireret til at udtrykke sig på lærred, pap og papir.

7

Naturklog

(naturalistisk viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at opdage, forstå, respektere og kopiere naturen.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at sanse, opdage, gengive, kopiere og forstå naturen. At lære om naturens kræfter og vide, hvordan de påvirker menneskers livsvilkår. 

Sker ved: At skabe collager med lim og ting fra naturen. At forme, farve, presse og dekorere naturgenstande og at gengive naturens mangfoldighed igennem tegning og maleri.

8

Ordklog

(sproglig viden)

 

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at tænke sætninger og blive nysgerrige på nye ord og andre sprog.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at tænke i tale, bruge sproget og have fornemmelse for at kunne lære nye ord og andre sprog. 

Sker ved: At lære om nye materialer og værktøj, som kun kan bruges på bestemte måder. At eksperimentere med mange forskellige slags materialer og fortælle om de ting, de fremstiller.

9

Os-klog

(social viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner til at skelne mellem forskellige følelser hos mennesker og aktiviteter, der kræver samarbejde for at lykkes.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker og at kunne samarbejde.

Sker ved: At bruge forskellige materialer og samarbejde om at fremstille billeder. Samarbejde om at lave gaver til hinanden og hjælpe og fortælle om hinandens ideer og ønsker.

10

Talklog

(logisk-matematisk viden)

Aktiviteter, hvor børn bl.a. skal bruge deres evner på matematik i praksis for at opnå det ønskede resultat.

Styrkes ved: Aktiviteter hvor børnene skal bruge deres evner til at bruge matematik i praksis (men også når de leger med talteori, ligninger, geometri, topologi).

Sker ved: At bruge materialer, der skal tælles, beregnes eller måles i forhold til højde, længde, vægt, styrke, massefylde og omfang. Matematik indgår i al kunstnerisk virksomhed på sjove og lærerige måder.