Om os
Kåret som Danmarks 4. bedste arbejdsplads![]() Kortlægningen af Danmarks Bedste Arbejdspladser er gennemført af Great Place to Work Institute Danmark, og listen tæller i år 130 danske virksomheder. Det er derfor ikke uden grund, at ledelsen og de 110 medarbejdere hos Creativ Company i Holstebro er meget stolte over torsdag aften at blive kåret som Danmarks 4. bedste arbejdsplads. Sammen med offentliggørelsen af listen over Danmarks bedste arbejdspladser på Axelborg i København uddelte Great Place to Work Insitute i samarbejde med Institut og Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv også specialpriser til tre virksomheder, der har gjort sig særligt bemærket indenfor et bestemt område. Creativ Company var sammen med McDonald’s og Novozymes nomineret til mangfoldighedsprisen, og det blev Creativ Company, der fik prisen. Begrundelsen er, at ”Creativ Company gør en enestående indsats for beskæftigede på særlige vilkår. Omkring 10-15 % af medarbejderne er ansat i fleks- og skånejob. Creativ Company har endvidere oprettet en netbaseret jobformidling, hvor praktikanter ansat på særlige vilkår præsenteres for andre arbejdspladser”. Creativ Company vandt også i 2007 konkurrencens mangfoldighedspris. - Vores vision er at være en unik arbejdsplads, hvor mangfoldighed og forskellighed er en positiv gevinst for vores udvikling og vækst, og på den baggrund er vi meget glade for igen i år at modtage mangfoldighedsprisen, siger Peter Nørgaard, direktør hos Creativ Company. I løbet af de fire år, hvor Creativ Company har deltaget i konkurrencen, har virksomheden klatret støt mod toppen, og har i de sidste tre år ligget i top fem: 3 colours – 3 shapes – 1000 ways I 2006 blev det til en 15. plads, i 2007 en 5. plads, i 2008 en 3. plads og i år altså en 4. plads. Ifølge Great Place to Work-modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor man har tillid til de mennesker, man arbejder for, er stolt af det arbejde, man udfører og føler fællesskab med sine kolleger. Undersøgelsen måler værdier som troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Ifølge Great Place to Work-modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor man har tillid til de mennesker, man arbejder for, er stolt af det arbejde, man udfører og føler fællesskab med sine kolleger. Undersøgelsen måler værdier som troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Creativ Company, som blev stiftet i 2000, sælger hobbyartikler i det meste af Skandinavien og Europa og beskæftiger i dag 110 medarbejdere i Danmark og 27 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland og Kina. Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Peter Nørgaard, tlf. 96 13 30 10 eller 20 28 33 10. |










.jpg)
.jpg)
.jpg)

.gif)
.jpg)

.jpg)