Brugernavn/E-mail: Adgangskode: Husk mig:
Log-ind
Glemt kodeord..?
Opret konto
Om os
 

Det Sociale Indeks

Creativ Company er tilsluttet Det Sociale Indeks


Creativ Company blev i december tilsluttet Det Sociale Indeks og har nu fået diplom for at arbejde aktivt med forebyggelse, fastholdelse og rekruttering.

Som én af 11 danske virksomheder er Creativ Company blevet tilsluttet Det Sociale Indeks og har fået diplom for at arbejde aktivt med socialt engagement. Det Sociale Indeks bygger på tre grundprincipper: At forebygge, at medarbejderne bliver slidt ned eller kommer til skade. At fastholde medarbejdere, der bliver langvarigt syge eller har personlige kriser. Og at rekruttere bredt og opbygge en arbejdsplads, hvor der er plads til alle – også medarbejdere, der ikke kan løse opgaverne 100 % fra dag ét.

Alle medarbejdere hos Creativ Company brugte 13. december på at arbejde med værktøjet fra Det Sociale Indeks. Værktøjet består af et hæfte med 18 udsagn, som medarbejderne skulle diskutere i grupper og herefter give point på en skala fra 0 til 100. Pointene er med til at give et fingerpraj om, i hvor høj grad medarbejderne synes, at Creativ Company lever op de 18 udsagn.

Efter gruppearbejdet gik en repræsentant fra hver af de otte grupper sammen med ledelsen for at viderebringe gruppens holdning og point og for at diskutere, hvad vi som arbejdsplads vil, gør og får ud af at arbejde med socialt engagement.

Creativ Company endte på et samlet gennemsnit for de 18 udsagn på 91,5 point. Det ser vi som et udtryk for, at vi som virksomhed er nået rigtigt langt i vores arbejde på at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet og systematisk med socialt engagement. En god arbejdsplads er forudsætningen for en langsigtet og bæredygtig virksomhed – og omvendt.

På adressen www.detsocialeindeks.dk kan du finde mere information om virksomheders arbejde med socialt engagement.

Share
© 2008 Creativ Company A/S  •  mail@cchobby.dk  •   Alle priser er ekskl. moms (priser angivet i parentes er inkl. moms)